T1 - Borger info
T2 - Roll Back Malaria - støt kampen mod malaria
T3 - Genbrugsbutikken Danmarksgade 70, Aulum
 
18-12-17

Den nye Lokal-Håndbogen 2018 omdeles inden nytår ...



Indledning til afsnittet om skolerne



To af de omtalte skoler i Lokalhåndbogen er Haderup gl. Skole fra 1950 (øverst) og Aulum Byskole fra 1953 (nederst)

Aulum Y`s Men`s Clubs nyttige håndbog fortæller i år bl.a. om skoler i lokalområdet

Så er den nye Lokalhåndbog for Aulum-Haderup området på trapperne. I de kommende dage bliver en spritny 2018-udgave delt rundt til alle husstande i den gamle Aulum-Haderup kommune.
Som noget nyt er der i år nogle spændende sider om områdets nuværende og tidligere skoler, rigt illustreret med billeder.
Her fortælles om i alt 30 skoler, hvoraf nogle var biskoler, forskoler, pogeskoler eller anneksskoler!
Inden skolevæsnet blev sat i system med skolelove, var der undervisning i stuerne på mange gårde. I 1739 påbød Kong Christian den 6. i Danmarks første skolelov, at der skulle være skoler i alle sogne. Kongen var meget religiøs, og han havde få år tidligere indført tvungen konfirmation og undervisning i læsning, skrivning og regning, men mest i religion (katekismus).
Der var tæt forbindelse mellem skole og kirke, idet tilsynet med skolerne blev varetaget af de kirkelige myndigheder bl.a. med bispevisitats. Op i det 20. århundrede blev tilsynet varetaget af skolekommissioner i de enkelte sogne, men her var sognepræsten ofte formand!
Smugkig allerede nu på afsnittet ved at klikke her: www.aulum.dk/fileadmin/YsMens/Haandbog_2018/035-053__Skoler_i_lokalomraadet.pdf

Spændende proces
Lokalhåndbogens redaktionen fortæller, at det har været en sjov og spændende proces at finde oplysninger og billeder om de mange små og store skoler, der har været i området. Redaktionen opfordrer i øvrigt læserne til at komme med yderligere oplysninger om skolerne, så beskrivelserne kan gøres endnu bedre til næste år.
Turbeskrivelser og info-sider
Som sædvanlig består Lokalhåndbogen af navne og adresselister samt talrige informationssider af forskellig art. Ligesom i fjor er der udførlige beskrivelser af forslag til ture i området.

Redaktionen understreger, at hvis man ønsker ændringer i de oplyste adresser og telefonnumre, skal man inden 1.8.2018 kontakte Borgerservice i kommunen eller sit teleselskab.

Bag udgivelsen af Lokalhåndbogen står på 26. år Aulum Y`s Men`s Club, som takker annoncørerne for, at det på ny har været muligt at skabe et flot overskud til uddeling først og fremmest til det frivillige børne-og ungdomsarbejde.

(- ÅM)
Links:
Link til afsnittet om kommunens skoler: www.aulum.dk/fileadmin/YsMens/Haandbog_2018/035-053__Skoler_i_lokalomraadet.pdf
Se også:


Tilbage
Nyhedssgning
 
Seneste nyheder
NYHED - Læs nyheder og aviser fra lokalområdet - klik herunder....
TV Midt-Vest: www.tvmidtvest.dk/nyheder
Lokalavisen: www.e-pages.dk/l...
LOKAL-HÅNDBOGEN 2018
Den nye udgave af Lokal-Håndbogen er nu udkommet og uddelt til alle husstande i Aulum-Haderup område...
Længere åbningstid i Genbrugsbutikken
Fra 1. januar 2018 udvides åbningstiden i Købmandsgårdens Genbrugsbutik. Der er nu åbent til ...
Glædelig jul og godt nytår
Lokalhåndbogen og Lokalnettet for Aulum-Haderup området ønsker alle en Glædelig jul og et godt ny...
Den nye Lokal-Håndbogen 2018 omdeles inden nytår ...
Aulum Y`s Men`s Clubs nyttige håndbog fortæller i år bl.a. om skoler i lokalområdet

Så er ...
ldre nyheder
H1 - LokalHåndbogen 2018