Jonas Petersen fra Hymns from Nineveh kommer til Aulum Kirke på søndag kl. 16. 

Billetter på Ticketmaster er udsolgt, MEN der sælges billetter i døren fra kl. 15.30 til 125 kr. (der er kun pladser i sideskibene tilbage). 

Vel mødt til en flot og stemningsfyldt koncert.

I kan høre en smagsprøve fra hans nyeste album “Sindets Asyl” her: https://www.youtube.com/watch?v=Xe7Hi0y6z3g

 

 

Hymns from Nineveh tager på landsdækkende soloturné

Den prisbelønnede sanger og popsalmedigter bag Hymns from Nineveh, Jonas H. Petersen, tager på intim solotour landet over. 

Petersen har gennem 10 år markeret sig som et unikum på den danske musikscene, senest med sine anmelderroste, danske popsalmer fra albummet Sindets Asyl – Hymns from Ninevehs femte album, som udkom i februar i år.

★★★★★(5/6) GAFFA Der er musikalsk lys nok på albummets ni sange til at blænde selv den sorteste nat og mørkeste vinter.

Gennem årene har Petersen vundet et stadigt større og dedikeret publikum. Både med sine fængende radiohits som Stråle – Tåre – Dråbe og A Kid on the Beach, men også med sine smukke, moderne salmer, optaget i Kirkesangbogen og Efterskolesangbogen.

Om de kommende koncerter siger Jonas: “Det, jeg glæder mig allermest til, er det, jeg har savnet allermest under Corona, nemlig mødet med mit publikum. Nu ser det ud til, at vi må mødes igen – givetvis stadig med lidt afstand til hinanden, men ikke på afstand af nærværet og fællesskabet gennem musikken. Det fylder mig med håb, og det bliver temaet for de sange, jeg spiller – håb og fællesskab.”

Live er Jonas H. Petersen kendt for at levere smukke og nærværende koncerter, hvor “det er svært ikke at blive rørt” (GAFFA). Så forvent et sjælfuldt møde med en af landets stærkeste sangskrivere, når Hymns from Ninevehs unikke stemme tager på landsdækkende soloturné

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)