
Vi har brug for at holde håbet oppe for hinanden og at dele håb med hinanden –også når det er svært, og alt håb synes ude. For vi er håbs mennesker. Gennem alle tider har håbets symbol været et anker. Et anker, som vi kan kaste ud, når vi er på dybt vand og har brug for, at noget uden for os selv, kan holde fast i os – holde os oppe, så vi ikke kastes hid og did af bølgerne. Lige nu er vi mange, der har brug for at kaste anker – at gribe et håb, der kan holde os fast, så vi ikke drukner i selvisolation, frygt, hjemmeundervisning, hjemmearbejde, frustration og ensomhed.
Vi vil gerne som kirke sætte fokus på håbet i denne tid, hvor vi må holde afstand og ikke kan mødes med hinanden. Det vil ske gennem opslag på kirkernes facebookside og hjemmeside.
Hver dag vil vi bringe håbs ord og billeder på kirkernes facebookside og hjemmeside. Desuden vil der være mulighed for at dele håbs billeder i kommentarfeltet til dagens billede, så hold øjnene åbne for, hvor du kan se håbet i forskellige ting eller situationer.
Del håbet med hinanden, -send en sms til én du holder af eller tænker på og mind hinanden om håbet, så vi kan bære hinanden og være kirke for og med hinanden.
10. jan. Aulum Kirke kl. 10.15 og Hodsager Kirke kl.8.45 v/LKR
17. jan. Aulum Kirke kl.8.45 og Hodsager Kirke kl.10.15 v/ MHC
24. jan. Aulum Kirke kl. 10.15 og Hodsager Kirke kl.8.45 v/ LKR
31. jan. Aulum Kirke kl.8.45 og Hodsager Kirke kl.10.15 Nadvergudstjeneste v/ MHC
Sidste søndag i januar den 31. januar kl.8.45 i Aulum Kirke og kl.10.15 i Hodsager Kirke vil der være en nadvergudstjeneste, hvor nadveren er i fokus.
Det er stadig muligt at kontakte præsterne med henblik på besøg, samtale og forbøn.
Spaghettigudstjeneste onsdag den 27.
Rytmisk Gudstjeneste den 31.
Desuden er alle faste aktiviteter aflyst.
Følg vores opslag på Facebook og vores hjemmesider løbende for mere info. SE HER