Lørdag den 8. aug. kl. 16 kommer der masser røde næser og smil, på veje og stier omkring Aulum når årets Klovneløb løber af stablen. Bag løbet står Vandregruppen GÅ, så går det nok, der brænder for at støtte Danske Hospitalsklovnes arbejde med at skabe glæde og livsmod hos syge og sårbare børn i Danmark.
Klovneløb er et hyggeligt og socialt familieløb, hvor der er plads til alle – store som små, løbende eller gående, rullende eller hoppende. Det handler ikke om at komme først, for selv sneglefart kan sætte turbo på ambitionerne, når banen kridtes op med røde næser, og alle deltagere bakker op om Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn og deres familier.
I Aulum er det Vandregruppen – GÅ så går det nok, der frivilligt arrangerer Klovneløb på vegne af Danske Hospitalsklovne:
- – Løbet skydes i gang på Dyrskuepladsen, og så følges de 3 ruter i omegnen af byen. Når man er tilbage på Dyrskuepladsen er der rig mulighed for socialt samvær på tværs af generationerne. Jeg synes, det er en fantastisk måde at støtte et godt formål på,
- Aulum Dyrskue tilbyder at der er fri entre til pladsen fra kl. 15.00, så man kan lige nå en lille tur rundt på pladsen inden opvarmningen.
fortæller Jens Peder Kristiansen, der håber på stor opbakning til Klovneløbet.
Selv de mindste skridt kan gøre en kæmpe forskel
De seneste 14 år har Klovneløb vokset sig større med flere lokale løb, flere deltagere og stigende støtte. De indsamlede midler går bl.a. til, at endnu flere børn kan få glæde af hospitalsklovnenes besøg på landets børneafdelinger.
Der afholdes Klovneløb i hele landet hen over sommeren, arrangeret af engagerede frivillige, der ønsker at gøre en forskel i deres lokalsamfund. Ruterne er på 2,3 og 5 km, og det koster 80 kr. pr. deltager. Ved tilmelding er hver deltager sikret et startnummer og en rød næse, som udleveres på løbsdagen. Der vil desuden blive uddelt Klovneløbsmedaljer til alle børn under 18 år.
Du kan tilmelde dig, din familie, venner og kollegaer her: