Aulum Y´Men`s Club har netop udgivet 2021-udgaven med et oplag på godt 3.700 stk. for 29. gang.

Lokalhåndbogen Aulum-Haderup 2021 er et sandt opslagsværk med næsten alle tænkelige oplysninger fra lokalområdet. Som eksempel kan nævnes: beskrivelse af områdets skoler gennem tiderne, foreningsregister med formænd, forslag til ture og oplevelser i naturen, borger- og kirkeinfo, kulturminder og meget andet fra lokalområdet. Desuden er der et komplet erhvervsregister med håndværkere, forretninger og virksomheder, opdelt i faggruppeorden.

”I år er håndbogen udvidet med 13 sider med tekst og billeder fra områdets mejerier gennem tiderne. Et meget omfattende researcharbejde er mundet ud i et flot og illustrativt afsnit” siger Ejvind Dahl fra Aulum Y´s Men´s Club.

”Her i ”Corona-tiden” har vi virkelig mærket en stor fokus på Lokal-Håndbogen. Bogen har 23 sider med forslag til lokale oplevelsesture – og de bliver brugt som inspiration til hvor søndagsturen skal gå hen sammen med hele familien. Det er jo ofte ens nærområde, man kender mindst til !, siger Ejvind Dahl.


Finn Bach, formand for Lokalhåndbogsudvalget i Aulum Y’s Men’s Club

Lokalhåndbogen bliver tilrettelagt af et udvalg på fire personer, som allerede i foråret begynder på næste års udgave. Finn Bach, formand for udvalget, er stolt over resultatet.

”Vi bruger mange ressourcer på hele tiden at forny bogen og fortsat gøre den til det omfattende opslagsværk, som den efterhånden er blevet til. Vi håber også, at mange tager sig tid til at se bogen igennem og blive inspireret til at tage på en af turene” siger Finn Bach.

Alle tilflyttere til Aulum-Haderupområdet modtager Lokal-Håndbogen 2021 sammen med mange andre informationer fra lokalområdet.

Lokal-Håndbogen 2021 findes også digitalt på nettet under www.aulum.dk  –> Klik her

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)