
Tremands-gruppen bag markeringen af den 4. maj, der er en søndag, har et stort program i støbeskeen. Det er bl.a.:
Den lokale folkeskole og den kristne friskole i Aulum holder en temauge om befrielsen og får til den et klassesæt af bogen ”Hilsen fra Cajus”. På biblioteket laves der en særudstilling om befrielse.
På selve dagen den 4. maj starter et optog medfaner fra den tidligere valgmenighedspræst GustavBøndings bolig på Holstebrovej i Aulum. Det skyldes, at præstens søn, Hakon, to dage før befrielsen (3. maj) blev dræbt ved en tragisk vådeskudsulykke i boligen, hvor en gruppe af modstandsfolk var samlet. Faneoptoget går videre til kransenedlægning ved en mindesten for Hakon Bønding ved Aulum Kirke og en kort gudstjeneste i kirken.
Senere på dagen samles man i Aulum Fritidscenter, hvor Thomas Hilleberg holder foredrag, og hvor der er fællessang med afspilning af frihe dsbudskabet som afslutning. Thomas Hilleberg er den nulevende, der ved mest om den berømte modstandsgruppe, Holger Danske.
Via Kn ud Blæsbjergs kontakter til Den Kongelige Livgarde er der givet tilsagn om, at to tamburer fraLivgarden deltager i optoget i Aulum. Og hvis vejret tillader det, vil en af de gamle engelske Spitfiremaskiner fra anden verdenskrig måske overflyve Aulum på dagen.