Aulum og Hodsager kirker får ny fælles hjemmeside!

De to menighedsråd Aulum og Hodsager er gået sammen om en ny fælles platform, der bl.a. inkluderer hjemmeside, kalender og koordinering af frivillige i vores kirker. Kirkerne håber med dette tiltag, at kommunikationen fra kirkerne vil opleves som mere tilgængelig og brugervenlig.

På hjemmesiden kan du bl.a. finde informationer om gudstjenester og aktiviteter. Du kan bruge siden til at kontakte os, læse om hvad du skal gøre ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse samt tilmelde dig vores arrangementer og aktiviteter.

Hjemmesiden er tilgængelig fra 1. april.

Stille opstart

Et nyt kalender og hjemmeside system er en spændende proces, som kræver at både brugere og kirkens ansatte, skal vænne sig til nye arbejdsgange. Så vi beder om alles tålmodighed og opbakning, så denne hjemmeside må blive et fælles redskab til gavn for alle os, der har berøring med og interesse i vores kirker.

Så meld endelig ind, hvis du har noget der kan forbedre vores fælles hjemmeside. Kun med feedback fra dig, der bruger den, kan vi gøre det endnu bedre.

 

Og hvad skal der så ske med Aulum.dk?

Den beholder vi. Vi vil stadig støtte op om vores byportal, og du kan stadig tilgå Aulum kirkes side på Aulum.dk.

Vi vil stadig her have en kalender over gudstjenester, aktiviteter samt kontaktoplysninger på Aulum.dk. På siden vil der være et link til kirkernes fælles hjemmeside.

Når du taster aulumkirke.dk, hodsagerkirke.dk eller aulumhodsagerkirker.dk, så vil du komme til den nye hjemmeside.

GOD FORNØJELSE MED AULUM OG HODSAGERS NYE HJEMMESIDE.

 

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)