NYHED: Nybegynder kursus
45 minutter dedikeret til dig!

Her kommer en god nyhed for dig, som aldrig har prøvet kræfter med Linedance før.  Vi har nemlig oprettet et nybegynder-kursus specielt til dig, som gerne vil prøve dansebenene af.

Dette hold er dedikeret helt nye dansere og næsten nye dansere, som gerne vil have genopfrisket trinene. På dette hold bliver der brugt ekstra tid og opmærksomhed på hver enkelt danser, så teknik, trin og grundprincipper indøves. På nybegynderholdet behøver du ikke bekymre dig om at have erfaring eller flair for dans – vi tager trinene helt fra bunden af. Det eneste krav er at du kan li’ at bevæge dig til musik og kan tælle til otte 😉

Hvad er Linedance?

Linedance er dans på linje uden partner, og linedance er et rigtig godt alternativ, hvis du kan lide at danse og ikke har en fast partner at danse med.

Linedance danses til meget forskellig musik, lige fra det traditionelle ældre og nyere countrymusik til vals, cha cha cha, pop, rock og funkmusik. Linedance kan danses til stort set al musik, det er bare at finde taktslagene og prøve sig frem.

Der findes mange tusinde forskellige danse, det er næsten sådan, at hver gang der kommer et nyt stykke musik på gaden, så bliver der også koreograferet en ny dans. Til danseundervisningen undervises du i nogle specifikke danse, så det er altså nogle faste koreografier du lærer.

Man bruger mest benene, men så sandelig også mange andre muskler i kroppen, ikke mindst lattermusklerne når noget er besværligt, eller man pludselig står i en anden retning end alle de andre. Det er mentalhygiejne at træne sin hjerne til at huske, og man glemmer alle former for problemer samtidig med at man bliver fuld af ny energi.

Læs mere om linedance og instruktøren her >

Er du frisk på at prøve?

Vi starter torsdag d. 17/9 kl. 18.15 og vi har også plads til dig. Du er velkommen til at få en gratis prøvetime ved blot at møde op til undervisningen. Hvis du er klar til at tilmelde dig og sikre dig en plads, så følg linket her >

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)