🚕
– 𝐅𝐥𝐞𝐱𝐭𝐮𝐫 𝐤𝐚𝐧 𝐛𝐫𝐮𝐠𝐞𝐬 𝐚𝐟 𝐚𝐥𝐥𝐞
En flextur er en slags taxi, du skal bestille senest en time før afgang. Du kan køre, hvorhen du vil, men for at få turen til 3 kr. pr km., skal du køre til eller fra et såkaldt knudepunkt og max 20 km.
I Herning Kommune er der knudepunkter ved lægehusene i Haderup, Aulum, Vildbjerg, Sunds, Kibæk og Sdr. Felding samt ved Regionshospitalet Gødstrup.
Men ingen blander sig i, om du besøger lægen, eller hvad du ellers bruger flextur til 😉
Du finder og betaler din flextur via rejseplanen.dk, og her er det vigtigt, at du vælger mindst et knudepunkt (se billede).
En flextur fra Aulum til Gødstrup Sygehus (knudepunkt) koster 48 kroner. Hvis du blot vælger Gødstrup Sygehus uden knudepunkt, vil turen koste 244 kroner 😲
Hvis der er anden offentlig transport til rådighed i tidsrummet, vil du ikke få tilbudt flextur via rejseplanen.
Du kan altid bestille flexture via Flextrafiks app, på midttrafik.flextrafik.dk eller på telefon mandag-søndag fra kl. 8.00-16.00. Ring 87 40 83 00 (tast 2).
Gode råd om flexture:
- Flexture kan bestilles alle ugens dage mellem kl. 06.00-24.00.
- Du kan blive hentet fra 5 min. før til 20 min. efter det tidspunkt, du får oplyst ved bestilling.
- Det er vigtigt, at du står klar udenfor, når bilen kommer. (Den venter ikke på dig.)