Aulum Højskoleforening indledte foredragssæsonen onsdag den 24. sept. med besøg af Daniel Rye

Daniel tryllebandt de 128 fremmødte deltagere med sin gribende fortælling om vejen til et “normalt” liv efter 13 måneders fangenskab hos Islamisk Stat i Syrien. Undervejs fik vi indblik i det traumatiske fangenskab  og frigivelsen, og de sidste måneders vaklen omkring, om han skulle henrettes eller frigives. Og han kunne lugte de 3 bødlers parfume på lang afstand, når de ankom. Humoren var med til at holde modet lidt oppe hos Daniel og hans medfanger.

Efter en dramatisk frigivelse skulle Daniel nu til at finde ud af at leve et normalt liv. For at undgå at lande i et traumatisk hul rent mentalt, er det vigtigt at være åben. for det er ikke godt at gå og gemme på frustrationerne. Kriser og problemer skal i talesættes, i stedet for at man går og grubler over dem. Det gælder helt generelt, og var en af de ting, som deltagerne kunne tage med sig hjem til egen overvejelse.

Nu 11 år efter frigivelsen lever Daniel Rye et “normalt” liv med kone og 3 børn, istandsættelse af hus og foredragsturné.

En gribende aften der gav stof til eftertanke.

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)