Med 22 af sine nærmeste dansevenner på gulvet er der lagt op til en aften, man bare gerne vil være med i. Som altid – en helt fantastisk juleafslutning hos AG-Dans. Julemusik, dans på rækker, i rundkreds og contra. Grin, smil, venskabelig dyst og en helt ualmindelig mængde knævren.
Første halvleg er én stor fest. Gulvet er fyldt med nissehuer, lys og bjælder. Røde kinder (især hos dem i plys-pyjamaser) og glade smil. Vi danser pardans, contra-dans og naturligvis den traditionelle linedance – meeeeen til julemusik. Klokkerne klinger, bjælderne rasler, skuldre sænkes, smil bredes. Det er umuligt ikke at blive revet med af stemningen.
En time på gulvet giver adgang til et par timer med spisning, hyggesnak og opladning til det, der venter.
(spændingen stiger)
Croissanter og klejner, kaffe og cola. Snakken går lystigt, og jeg fornemmer, at man lige får snakket lidt mere end normalt. Mit ur melder i hvert fald høj decibel-niveau 😉 Det er også her, man lige får de sidste detaljer på plads med navne og “hvad er det nu, du laver til daglig”. Stemningen er megagod, men blikkene glider ofte forbi det overdådige gavebord (jo, der måtte sættes et ekstra bord ind). For vi ved alle, at det her blot er optakten. Forude venter aftenens mest brandalvorlige disciplin: pakkespillet. Energien bygges langsomt op, og der sniges forventningsfulde blikke mod bordet med de mange pakker. Det her er ikke bare hygge – det er alvor.
Vi skal til det…
Bordet ryddes for kaffekopper, tallerkner, pynt og andet unødigt fyld.
Vi starter med at fordele pakkerne, og det går supergodt – masser af seksere. Det vælter ind med pakker på min plads. Forventningerne er høje og mit humør lige så højt. Men så sniger tvivlen sig ind.
Der er nogen, som er ualmindelig dårlige til at slå 6’er (jeg nævner ingen navne, Ingrid), så nogle pladser er tomme. Jeg ved jo godt, at lige om lidt skal vi skifte pladser gentagne gange, og der er virkelig nogle trælse “huller” med total pakketørke. Minderne suser tilbage til den skæbnesvangre aften for et par år siden, hvor jeg endte på en plads UDEN pakker.
(gyse)
Uret sættes, og vi går i gang for alvor. Skiftevis står jeg på pladser med masser af pakker og kortvarigt på pladser uden – eller med få – pakker. Pyh, det skal nok gå.
Men så sætter tvivlen ind igen. Der er jo pladser med kun to pakker. Og nogle små nogen… Det bliver mere og mere intenst. Der slås med terninger, og der råbes konstant “RYK!”. Jeg forsøger at fortælle mig selv, at jeg blot skal slappe af og lade universet guide mig til en plads med mange pakker.
Og så sker det.
Min plads er fyldt med pakker.
Klokken ringer.
Jeg brister i et stort smil og tager luft ind til at juble.
Men gennem mine glædesgispen kan jeg høre nogle fjerne stemmer, der forsøger at trænge igennem… Der blev sagt “RYK”…
Nooooooo!
Jeg skæver til højre og ser til min skræk, at der blot ligger to pakker. Og den ene er min egen… Det skete igen! Smilet stivner, og lokalet bryder ud i stor latter. Jeg har på fornemmelsen, at det var på min bekostning. Mon de kan se min skuffelse??
(det her kommer jeg til at høre for længe…)
Men heldigvis stopper historien ikke dér… Det ender naturligvis lykkeligt. Jeg fik byttet min egen gave og fik to gode pakker. Jeg fik glædet mine dansere med grin og håneret, og der er jo altid næste år. DER får jeg mange pakker – det er jeg sikker på!
Og vigtigst af alt: Jeg gik hjem beriget med endnu en fantastisk oplevelse i fællesskab med mine skønne dansekollegaer. Det er præcis dét, juleafslutningen hos AG-Linedance handler om. 💃🎄
