December 2018
Tag ikke min ord for gode varer…
(Ærlige udtalelser fra instruktøren)

Jeg kan jo sagtens blive ved med at rose, prise og fable om, hvor dejligt linedance er. Jeg kan blive ved i en evighed. Det kan blive helt pinligt… 🙂

Men jeg har i stedet spurgt de dejlige mennesker, som fylder dansegulvet op hver torsdag, hvorfor de går til linedance. Her er et udpluk:

  • ”Man bliver bare glad i låget af at dance linedance”– Conny Woods 
  • ”Linedance er sjov motion, hvor vi alle er hinandens dansepartnere. I linedance bliver der aldrig danset fejl – vi laver blot variationer”– Lisbeth Olesen
  •  ”Vi danser, hygger og får brugt lattermusklerne. Vores dansemester Kirsten er altid i godt humør, og det smitter altid af”– Lis Ramskov
  •  ”Man bliver glad af at danse og jeg har mødt nogle fantastiske personer gennem mange sæsoner. Her er plads til alle, og man udfordrer sig selv”– Dorte Godiksen
  •  ”Dans er balsam for sjælen”– Betina Rousing Jensen
  •  “Linedance giver glæde, godt humør, gang i benene og holder hjernen skarp”– Inge Juul

Det viser sig at danserne er lige så ærlige som mig. Ses vi? 😉

Kærlig hilsen, Kirsten (instruktøren)

Mon linedance er noget for dig?

Torsdag d. 3/1 kl. 19.30 er der ”Åbent dansegulv” og du er inviteret. Det er ganske gratis.

Vi sætter nemlig et helt nyt forårshold for begyndere i gang, og vi vil så gerne have dig med også. Det hele foregår i Multihal 1 i Fritidscenteret og du skal blot møde op på dagen. Hvis du ønsker at starte på holdet bagefter, så klarer vi tilmeldingen efterfølgende.

Er du klar til at tilmelde dig holdet for hele forårssæsonen?

Det kan du sagtens gøre allerede nu. Klik her og vælge holdet: Linedance for begyndere – Forår 2019

 


 

September 2018
10 gode grunde til at du skal prøve linedance
  1. Det er motion til kroppen og gymnastik til de små grå
  2. Du kommer til at danse alt lige fra country, til moderne pop til gamle klassikere
  3. Du behøver ikke være en stjerne på dansegulvet – vi danserblot for sjov
  4. Du behøver ikke danseerfaring af nogen art
  5. Det er fuldstændig umuligt at være sur på et dansegulv
  6. Linedance er det bedste middel mod hverdagens stress og jag
  7. Du kan altid få en gratis prøvetime
  8. Du behøver kun at tilmelde dig for en halv sæson ad gangen
  9. Linedance er sk*de sjovt
  10. Instruktøren er mega go’! 😉
Er du frisk på at prøve?

Vi har opstart for sæsonen i september og igen i januar. Er du begynder – enten aldrig har danset før eller har danset 1 – 2 sæsoner – starter der nye hold både i september og i januar. Er du øvet – har danset i 2 eller flere år – så er der sæsonstart til september.

Du kan finde vores hold her >