Nogle aftener har bare det hele. God musik, masser af grin, fyldt dansegulv og mennesker, man elsker at bruge sin torsdag aften sammen med. Sådan var anden omgang sommerdans hos AG Linedance.
En sjov kommentar, der bliver til en god snak og som ender i en ide: “Næste gang skal vi alle have noget orange på!” Nogenlunde sådan opstod temaet for: “Team Orange”.
Og det viste sig hurtigt at være en virkelig god idé. Der var orange nuancer overalt i salen, og humøret var allerede tårnhøjt inden danserne havde forladt omklædningsrummet.
Der er altså noget særligt over sommerdansene. Stemningen er lidt lettere, alting er lidt mere uhøjtideligt og folk kaster sig ubekymret ud i alt hvad de bliver serveret. Det er bare noget helt specielt.
Og de fem kvarter på gulvet fløj da afsted med dans fra alle hylder, floorsplits, smil og endda et par nye danse undervejs. Man kunne flere gange tage sig selv i bare lige at kigge rundt i salen og tænke, hvor hyggeligt det egentlig så ud med alle de orange detaljer og glade ansigter. Sjovt hvordan et simpelt tiltag som farvekoordinering kan puste til fællesskabsflammen.
Normalt plejer vi at slutte sommerdans af med kaffe, kage og hyggesnak rundt om bordene. Men denne torsdag var anderledes. For billetterne til byfesten var allerede købt 😉
I stedet for kaffe og kage blev torsdags-hyggen denne gang byttet ud med noget godt i glasset i festteltet, hvor Memphis Boulevard spillede op til livemusik og masser af stemning.
Det må siges, at det nok er svært at finde et mere oplagt band til en flok linedancere. 🎶 Memphis Boulevard leverede countryrock på bedste vis, og der gik ikke længe, før fødderne begyndte at danse under bordet. Lysten til at danse steg!
Meeeen – det er et godt stykke uden for komfort-zone at stille sig op foran scenen i teltet foran 300 mennesker og give sig til at danse linedance…
Linedancers elsker at danse, så de bakker ikke fra en udfordring, og dansegulvet blev i den grad indtaget! 💪💕
Det er efterhånden blevet lidt af en tradition, at sommerdans og byfest hænger sammen. Og der er faktisk noget ret hyggeligt over den overgang — fra dansehal til festtelt, fra kaffekop til kolde fadøl og fra sommerdans til livemusik under teltdugen.
En virkelig hyggelig og sjov torsdag med præcis den slags fællesskab, der gør AG Linedance til meget mere end bare dans 🫶
GO TEAM ORANGE!! 🧡🧡🧡





