-Et tilbud til delebørn fra 0. til 3. klasse.
Løven Leopold præsenterer hver gang forskellige
temaer, som berører skilsmissen.
Vi laver små øvelser, tegner, fortæller og lytter til
hinanden.
Vi ser og hører andre børns
fortællinger via korte filmklip og
historier.
Vi holder hyggepause med saft, frugt og kiks.
Målgruppe: 0 -3 klasse
▪ Sted: Aulum Kirkehus
▪ Forløb: 8 tirsdage i efteråret
▪ Opstart: tirsdag den 14.
september
▪ Tidsrum: hver anden tirsdag
kl. 10.30-12.00
▪ Max 8 deltagere i en gruppe
▪ Pause med saft, frugt og kiks
▪ Gruppeledere: Kirke- og
kulturmedarbejdere Lars
Kristensen og Mette Lønborg
Tilmelding til Mette Lønborg: mette@aulumkirke.dk
tlf: 5123 5659
Kirken tilbyder samtalegrupper for børn i særlige situationer.
Vi har mulighed for at tilbyde en gruppe for børn, med skilte forældre. Vi oplever, det giver mening for børnene at mødes med andre i en lignende situation. I forløbet kommer vi omkring forskellige emner, der er aktuelle for delebørn.
Samtalegrupperne foregår i skoletiden. Grupperne ledes af Kirke- og Kulturmedarbejdere Mette Lønborg og Lars Kristensen, der er certificeret gruppeleder og familieterapeut.
For nærmere information om opstart mm. kontakt Mette på 51235659 / mette@aulumkirke.dk eller Lars på 23998505 / lak@km.dk
Et tilbud for teenagere i udskolingen 7. 8. og 9. kl. En lille gruppe, hvor vi deler liv og tanker om det at være teenager og finde sin plads og identitet. For nærmere information om opstart mm. kontakt Mette på 51235659 / mette@aulumkirke.dk eller Lars på 23998505 / lak@km.dk
Vi tilbyder samtale, individuelt eller i grupper, for børn, der har mistet et nærtstående familiemedlem. I sorggruppen/-samtalen vil barnet få et frirum, hvor det trygt kan fortælle, spørge og dele de tanker, der måtte fylde i forbindelse med tabet, uden at skulle tage hensyn til andre i familien, der også er kede af det.
Samtalerne foregår i skoletiden eller efter aftale. Samtalerne ledes af sognepræst Maj Brit Christensen og Kirke- og Kulturmedarbejder Lars Kristensen, der er certificeret familieterapeut. For henvendelse og nærmere information mm. kontakt Maj Brit på tlf. 51510306.
Aulum og Hodsager Kirke inviterer til Livsfortællinger
– Samvær om fortælling. Vi dykker ned i livet.
Seks torsdag formiddage fra kl. 10.00-12.00.
Opstart d. 16/9
Herefter:
30/9
14/10
28/10
11/11
25/11
Sted Kirkehuset i Aulum, Markedspladsen 14.
Der serveres kaffe, the og småkager
Vi er max 8 deltagere i gruppen.
Det er et gratis tilbud.
Gruppen ledes af kirke- og kulturmedarbejdere Lars Kristensen, og Mette Lønborg.
Tilmelding til Mette Lønborg, 5123 5659 eller mette@aulumkirke.dk
Kirken tilbyder sorggrupper for voksne. Det er en mulighed for at deltage i en samtale gruppe sammen med andre, som har mistet.
Vores udgangspunkt er, at sorg ikke er en sygdom, der skal behandles, men et vilkår, som må bæres og hvor det kan gøre godt at dele sorgen med andre, der er i en lignende situation.
Er du interesseret i at komme med i en sorggruppe, så kontakt sognepræst Maj Brit Hvid Christensen på tlf. 515510306 for nærmere information.
Vi mødes typisk hver. 14. dag en aften fra kl.19.00-21.00. Grupperne ledes af sognepræst Maj Brit Hvid Christensen og Kirke- og Kulturmedarbejder Lars Kristensen, der er certificeret gruppeleder og familieterapeut.
Sjælesorg betyder “omsorg for sjælen” og er en del af folkekirkens diakonale arbejde.
En præst kan bruges som samtalepartner, når livet er vanskeligt eller troen kommer på en slags overarbejde. Det kan være sygdom, depression, skilsmisse, tab, arbejdsløshed, skyld, skam eller tab af mening, der gør, at man mister fodfæste og kan have brug for en at tale med. Præsten er ikke psykolog, og skal som sådan ikke løse problemer, men præstens rolle er at lytte og stille sig til rådighed for samtale og vejledning. Det er en væsentlig del af præstearbejdet. En præst har tavshedspligt.
Kontakt præsterne for samtale. En samtale er oftest af en times varighed og man kan aftale et samtaleforløb over længere tid., hvis der er brug for det.