Mandags tur til Herrup.
En vandring på “Muldbjergstien” var en unik og dejlig oplevelse, vejret var perfekt, og turen der var planlagt af Gerda og Kirsten var flot og varieret, og med indlagte pauser blandt andet ved Helligkilden.
Vi var ikke mindre end 32 der deltog, humøret var som sædvanligt højt, temperaturen tilpas, himlen blå, og efter vandringen blev vi trakteret med rose og chips, bedre bliver det næppe.
Tusind tak for turen Gerda og Kirsten, flot planlagt og udført.
Se billeder fra turen herunder.
Påskevandring
En stor tak til alle, der var mødt op til årets Påskevandring – helt fantastisk. Det er det der gør at vi gider fortsætte med at lave vandreture og skabe fællesskabet – vi ses!!
Se billeder fra turen herunder
Ideen til ”Vandregruppen GÅ, så går det nok” opstod, da en lille gruppe pensionister i 2018 var sammen og fik lyst til at gå nogle ture sammen. Stationen blev mødestedet og helt fra start har opbakningen været helt fantastisk.
Siden da har vi været afsted hver mandag med mellem 20 og 30 deltagere pr. gang. Her i 2024 har vi udviklet projektet, da vi nu laver 2 ture hver gang. En tur på 9 – 12 km med start kl. 13.00 og en tur der starter kl. 13.30 på 5 – 7 km
Vi har også flere gange kørt ud til andre destinationer, og det med stor succes. Vi har et godt samarbejde med vandreforeninger i vore nabobyer, og du kan følge med i nogle af deres arrangementer på vores kalender.
Alt dette fremgår af kalenderen, som du finder her på siden, hvor du også i hver uge kan se ruternes længde.
Alle er velkommen og det er gratis at deltage, og vi slutter altid af med kaffe og kager på Stationen og hvor vi synger et par sange – det koster 10 kr.