Klovneløb i Aulum for syge og sårbare indlagte børn

 Den 9. juni kl. 12.00 bliver der afholdt Klovneløb i Aulum for første gang.  Klovneløbet er arrangeret af Aulum Handelsforening og lokale frivillige. Formålet er at indsamle penge til Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn og familier på alle landets børneafdelinger.

 Klovneløb er et hyggeligt og socialt familieløb, hvor alle der kan kravle, hoppe, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst, for selv de mindste skridt kan gøre en kæmpe forskel, når banen kridtes op med røde næser, og alle deltagere bakker op om Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn og familier.

 I Aulum er det Handelsforeningen og den lokale vandregruppe ”Gå – så går det nok”, der frivilligt arrangerer Klovneløb på vegne af Danske Hospitalsklovne:

  • Løbet skydes i gang Stationen i Jernbanegade. Vi har valgt at lave 3 ruter – 2,3 og 5 km, der alle er afmærkede. Ruterne går gennem vort skønne Lystanlæg, og her vil der være forskellige aktiviteter for store og små. Jeg synes, det er en fantastisk måde at støtte et godt formål på,

fortæller Jens Peder Kristiansen fra arrangørerne, der håber på, at mange vil tilmelde sig allerede nu på Klovneløbets hjemmeside – https://danskehospitalsklovne.dk/klovneloeb/klovneloeb-aulum/

Klovneløb giver medvind i modgang

De sidste 12 år er antallet af både lokale Klovneløb, deltagere og indsamlede midler steget. En del af støtten til Klovneløbet går via tilmeldinger til, at hospitalsklovnene kan afholde Klovneløb for de indlagte børn. For de skal ikke snydes for Klovneløb, fordi de er på hospitalet.

Det koster 70 kr. pr. person at deltage. På løbsdagen vil alle deltagere modtage et startnummer, en rød næse og en medalje.

Du kan tilmelde dig på dette link:  https://danskehospitalsklovne.dk/klovneloeb/klovneloeb-aulum/

Om Danske Hospitalsklovne

  • Danske Hospitalsklovne arbejder for at styrke indlagte børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå sygdomsforløbet igennem
  • Vi er til stede på alle landets børneafdelinger samt på institutioner og særtilbud for børn & unge, herunder børnepsykiatriske dag- og døgnafsnit
  • Det tager halvandet år at uddanne sig til hospitalsklovn, og foreningen har tilknyttet 68 hospitalsklovne. Lige nu er der 14 under uddannelse
  • Hospitalsklovnene stilles gratis til rådighed for landets børneafdelinger og lønnes af foreningen, der kun eksisterer i kraft af donationer fra private, virksomheder og fonde

 For yderligere information, kontakt:

  • Anne Hald Madsen, presseansvarlig, Danske Hospitalsklovne, Tlf.: 92 15 28 00
  • Frivillig arrangør af Klovneløb i Aulum – Jens Peder Kristiansen – tlf. 2970 26 24

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)