Forlængelsen af forløbet forud for døden er på ingen måder uproblematisk. En vigtig problemstilling er, hvordan de behandlingstiltag, som muliggør livsforlængelse, påvirker patientens livskvalitet. Man kan diskutere, om det i nogle tilfælde er bedre for patienten ikke at blive behandlet og måske i stedet leve i kortere tid, eventuelt med forøget nærvær eller mindre ubehag. Generelt er der altid tale om at afveje og prioritere forskellige værdier og målsætninger i forhold til hinanden.
I vores individualistiske tidsalder er der givetvis stor enighed om, at disse prioriteringer et langt stykke af vejen bør være udtryk for patientens egne værdier, målsætninger og ønsker, dvs. for patientens egen opfattelse af, hvad der giver mening og indhold i den sidste tid inden livets afslutning.
Derfor skal vi følge Luthers opfordring om at “Døden skal man tale om, når den er langt væk. Når den er tæt på skal man have fokus på livet”.
Kan ”Den nødvendige samtale” hjælpe os med igen at turde tale om døden?
Hvordan forbereder vi os på døden, så det bliver egne ønsker og værdier der dan-ner grundlag for beslutninger – og ikke de pårørendes eller de sundhedsprofessionelles.
“Den nødvendige samtale” Herdis Hansen, leder af Anker Fjord Hospice