
Krig er igen en realitet i Europa – og det i en målestok og gru, som ingen havde fantasi til at forestille sig, at vi skulle opleve i vores tid. Men hvordan er det kommet så vidt? Og hvad er det dybest set, der – som et moderne jerntæppe – har sønderrevet og delt vores kontinent, så øst og vest dårligt kan forstå og tale med hinanden længere?
Journalisterne og Østeuropa-kenderne Anne Haubek og Thomas Ubbesen er vendt hjem fra en episk rejse tæt op ad den russiske grænsen fra Ishavet i nord til Sortehavet og Ukraines rygende slagmarker i syd. Undervejs har de mødt og talt med snesevis af de hverdagsmennesker – russere, finner, baltere, polakker, ukrainere, moldovere og mange andre – som dagligt er tvunget til at leve med fjenden, løgnen og ondskaben som nærmeste nabo.
Historien om hele den lange og dramatiske rejse er beskrevet i bogen ”I skyggen af det nye jerntæppe”, som er udkommet på Gyldendal. Mød de to journalister til et levende foredrag, der går helt tæt på bevægende menneskeskæbner langs det nye jerntæppe, det 21. århundredes østfront – og med allerseneste nyt fra krigsskuepladsen i Ukraine, som de netop er vendt tilbage fra.
Vi får en spændende beretning fra et Europa, der atter er i Krig – og det i en målestok og gru,
som ingen havde fantasi til at forestille sig, at vi skulle opleve i
vores tid.
Husk tilmelding til Anders Helleskov – tlf.42370895 – gerne SMS