Vi vil meget gerne invitere jer med til næste netværksmøde torsdag den 26. januar kl. 7.30.-9.00., hvor turen går til Ungevejledningen i Herning.
Her vil blandt andet Flemming Munk byde indenfor og fortælle mere om den indsats, som Herning Kommune laver for ledige borgere på alle niveauer.
Kl. 7.30: Morgenmad
Derefter tager vi på rundvisning i huset med introduktion til, hvad Ungevejledningen egentlig laver og bidrager til i hverdagen.
Der vil være en kort introduktion fra både Jobcenteret samt BSK, som er Herning Kommunes produktionsenhed og selvfølgelig en præsentation af produktionsværkstedet i Jobvejen.
I produktionsværkstedet hjælper kommunen blandt andet de unge, der er længst væk fra arbejdsmarkedet med at skabe en hverdag.
Desuden vil Jacob fra Coop 365 i Herning lægge vejen forbi for at fortælle ganske kort, om det samarbejde hans butik og Ungevejledningen har haft sammen.
Send blot mail til jane@offbeatmedia.dk, hvis du ønsker at deltage.