Netværksmøde: Hvordan får vi kroppen med, når vi taler om mental sundhed på arbejdspladsen

  • Dato 20. jun 2024
  • Tidspunkt 07:30
  • Sted Aulum Fritidscenter
  • Arrangør Aulum Erhvervsudvikling

Den 20. juni holder vi sidste netværksmøde inden sommerferien i Aulum Erhvervsudvikling, og denne gang får vi besøg af Anne-Lene Nielsen, der er rådgiver og konsulent med et særligt fokus på S’et i ESG.

Hun vil tage os med en tur rundt i, hvordan vi som ledere kan fremtidssikre arbejdspladsmiljøet og imødekomme medarbejdernes ændrede krav til en arbejdsplads.
Med en årelang erfaring som blandt andet selvstændig kiropraktor og med en master i Positiv Psykologi i bagagen, har Anne-Lene Nielsen oparbejdet en stor erfaring indenfor at arbejde med trivsel og mental sundhed for en lang række virksomheder.

Hun har blandt andet arbejdet Falck Health Care, the LEGO Group og Kirkbi, og så er hun ekstern lektor ved SDU Odense – Institut for Idræt & Klinisk Biomekanik., Derfor er der lagt op til 1 times oplæg med fuld fokus på at give os alle input og ny viden om, hvordan vi sikrer, at vores virksomheder fortsat kan tiltrække kompetente mennesker.

Når vi er færdig med netværksmødet den 20. juni, har du blandt andet fået:

  • en stor forståelse for, hvad mental sundhed egentlig dækker over
  • viden om, hvilke ofte oversete mekanismer, der er på spil i forhold til at sikre trivsel
  • værktøjer med til at reducere sygefravær
  • viden om, hvordan vi imødekommer kommende generationers gode trivsel på arbejdsmarkedet
  • en forståelse af, hvordan mental sundhed kan måles på den tredobbelte bundlinje
  • og måske du risikere at lære noget nyt om dig selv?

Der er lagt op til nye input og sparring fra Anne-Lene Nielsen, så vi glæder os meget til at se dig til morgenmad kl. 7.30. i Aulum Fritidscenter.

Mødet afsluttes kl. 9.00.

Du kan tilmelde dig til info@aulumerhverv.dk senest den 18. juni kl. 8.00.

 

Læs mere om Anne-Lene Nielsen på www.annelenenielsen.dk.

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)