
Deltag i en spændende aften hos Denwood by HORN den 28. september fra kl. 19.00.-21.30.
Der vil være forskellige oplæg på programmet med særlig fokus på Denwood By HORNs store arbejde for at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med blive en del af en arbejdsplads og få det daglige arbejdsliv tilbage på rette spor.
Det arbejder virksomheden med hver eneste dag i samarbejde med jobcentre og kommuner, og derfor vil Ungevejen fra Herning Kommune også deltage i arrangementet og dele viden og erfaringer ud til alle deltagerne denne aften.
- Præsentation af Denwood by HORN
- Rundvisning på virksomheden
- Samtale om, hvordan man som virksomheder tager et socialt ansvar, og hvordan Denwood by HORN gør det i hverdagen
- Samtale med Ungevejen fra Herning Kommune, der blandt andet fortæller om, hvordan de hjælper unge ud på arbejdsmarkedet, og hvordan virksomhederne kan hjælpe
- Tid til spørgsmål og erfaringsudveksling
I løbet af aftenen vil der være et let traktement med kaffe, vand og øl fra Aulum Erhvervsudvikling.
Du kan tilmelde dig her og senest den 25. september.