Byggeriet af Aulum Mølle startede i 1907 og blev færdiggjort i 1908.
Selve møllen er 21,6 meter høj til møllehattens top. Hertil kommer de 9,8 meter lange vinger, som er monteret ca. 3 meter fra toppen.
Møllevingerne, som hver vejer 650 kg, er lavet i dansk lærketræ. Det samme er den 2,6 meter dybe mølleomgang.
Den 4 meter høje, 8 tons tunge og 14 meter brede møllehat er ligesom vingerne og mølleomgangen udført i dansk lærketræ, mens selve mølleskroget er lavet i canadisk cerdertræ.
Aulum Mølle betegnes som en “gallerihollænder”. Det betyder at møllen er udført med en muret undermølle (kælder), hvor der oprindelig var plads til et sigteri.
Her er der indgang med garderobe, toiletter og et anretterkøkken.
I møllens kælder blev der i 1931 installeret en 40 HK Deutz motor der startes med mellerum.
Fra loftet eller førstesalen i møllen er der udgang til perronen. Det var her ind og udleveringen foregik, da møllen var i brug. Her var grynmøllen, kageknuseren samt hejseværket til kværnloftet også placeret.
I dag er det her der afholdes koncerter, og ligeledes benyttes til fester m.m.
Andensalen eller kværnloftet som den kaldes har to udgange til mølleomgangen. På kværnloftet er valsemaskine, kværne, sigte m.v. placeret.
Tredjesalen eller stjernehjulsloftet rummer, som navnet antyder det store stjernehjul, der driver kværne m.v.
Fjerdesalen eller hatloftet er et imponerende bygningsværk.