
Kontakt Præsident:
Tage Forsom
Jotafo@forsom.dk
D. 09-08-2020
Lions Katastrofehjælp støtter lokalt hjælpearbejde med 150.000 kr.
”Ødelæggelserne i Beirut er næsten ubeskrivelige,” fortæller Amine Hascha fra Beirut Downtown Lions Club. ”Vores klubs medlemmer har været travlt beskæftiget med at hjælpe ofrene efter tirsdag morgens eksplosion”. Eksplosionen i kunstgødningslageret på Beiruts havn var så kraftigt, at den kan sammenlignes med en mindre atombombe.

16. oktober 2019. Lions støtter med kr. 200.000,-
Ebola har nu hærget DR Congo i mere end et år. Flere end 2.000 mennesker har mistet livet. Antallet af bekræftede ebola-smittede er nu over 3.000, og det gør det til det største udbrud i landets historie.
Læger uden Grænser arbejder hårdt i samarbejde med de congolesiske sundhedsmyndigheder og andre organisationer på at få udbruddet under kontrol. Men organisationen kan ikke gøre det alene. Derfor er støtten fra Lions af stor betydning for at hjælpe med at få standset spredningen af ebola-virussen og redde mange menneskeliv.
Mere end 600 ansatte fra Læger uden Grænser kæmper for at få ebola under kontrol. Organisationen behandler ebola-patienter i Beni, Nord-Kivu og Bunia, Ituri. Patienter, hvor der er mistanke om mulig ebola-smitte, bliver indlagt på særlige ebola-afsnit i eksisterende sundhedsklinikker. Samtidig støtter Læger uden Grænsers medarbejdere de lokale sundhedsfaciliteter med at give befolkningen adgang til almen lægehjælp.

D. 01-09-2019 – Lions giver 200.000 kr. til orkan-nødhjælp i Caribien
Hjælpen er givet gennem UNICEF, der er på stedet
Der er enormt behov for nødhjælp i det orkanplagede Caribien. Tidligere på ugen lagde orkanen Dorian store dele af østaten Bahamas i ruiner. Boliger og vital infrastruktur som veje, el- og vandforsyning er ødelagt. Mindst 17.000 børn og deres familier har behov for akut assistance.
”Mennesker, der for en uge siden levede helt almindelige liv som dit og mit, har nu mistet alt, hvad de ejer. Nogle har endda mistet deres kære, dødstallet stiger fortsat, efterhånden som redningsmandskabet arbejder sig frem,” fortæller UNICEF’s generalsekretær, Karen Hækkerup.
For at undgå, at endnu flere mister livet i efterveerne af katastrofen, er det helt afgørende at sikre rent drikkevand til de nødstedte.
Benson Etienne på 15 år var hjemme i familiens hus, da orkanen ramte. Først blæste taget af og efterlod familien uden beskyttelse mod regnen og de kraftige vinde. Så gik vinduerne itu. Familien nåede lige at slippe ud inden murene også kollapsede. “Vi måtte svømme for livet i beskidt vand med stærke strømme. Nu er altid ødelagt. Alle skolerne. Og der er intet vand at drikke,” fortæller Benson

Lions hjælpe lige nu i Mozambiquee
D. 15.03.2019
Vores læge behandler Peter Matonhodze. I tre dage var han tvunget til at sidde i et træ for at redde livet efter de enorme oversvømmelser efter cyklonen Idai
Vi er rigtig glade og taknemmelige for, at Lions Katastrofehjælp har valgt at støtte det akutte arbejde,
som foregår lige nu i de lande, der er blevet ramt. Gennem donationen på 400.000 kroner kan vi sammen være med til at gøre en forskel for de mennesker, som lige nu har så stor brug for hjælp.
Lions Club Aulum har også støttet med kr. 5.000,-
