Vi tilbyder riffelskydning på 10 og 15 meter, samt pistolskydning på 10 og 15 meter.
Vi er en forening med et godt socialt samvær.
En forening med dygtige engagerede trænere.
En forening hvor hele familien kan være sammen om at skyde: Børn, forældre og bedsteforældre kan dyrke skydning sammen på tværs af forskellige køn, alder og evner.
Du finder os i Aulum Fritidscenter, som ligger HER
Skydning er en sport for hele familien, hvor du – ud over at have det hyggeligt og sjovt sammen med de andre skytter – lærer at forbedre din koncentration, og at have fokus på en ting af gangen. Vi har skydning med riffel og pistol på kaliber 22 og på luft, på kaliber 22 skydes der på 15 m baner, hvor der på luft skydes både på 10 m og 15 m baner.
Vi skyder på selvmarkerende skiver, dvs. man skyder ind i en ramme med en masse laserstråler som måler den nøjagtige placering af skuddet, og i samme splitsekund vises skuddet på skærmen som står på bordet ved skytten.
Riffelskydning – En serieskydning består typisk af 5 prøveskud, samt 20 gældende skud, dvs. man typisk bruger 25 skud på en træning.
Pistolskydning – En serieskydning består typisk af 5 prøveskud, samt 30 gældende skud, dvs. man typisk bruger 35 skud på en træning.
Du kan både skyde for hyggens skyld eller deltage i konkurrencer.
Skydning er for alle aldre, både unge og veteraner, alle nye skytter får hjælp af en af vores uddannede trænere, indtil vi er sikker på at du kan begå dig sikkerhedsmæssigt på skydebanen.
Du kan starte med at skyde riffel fra du er ca. 7 år.
Pistol kræver at du er lidt ældre.
Når du starter med at skyde behøver du ikke købe en masse udstyr, feks. riffel, høreværn og jakke, alt du skal bruge har vi på skydebanen, du skal blot møde op.
Når vi færdes på en skydebane er der visse sikkerhedsregler som skal overholdes, dem vi vil bede jer læse inden du kommer på skydebanen første gang, sikkerhedsreglerne kan ses via linket HER eller download sikkerhedsreglementet nederst på denne side
Når du kommer første gang, bedes du downloade skemaet “Ny skytte” og tage det med på skydebanen den første dag, husk også gyldig billede id, som skal fremvises iflg. den nye våbenlov, hent listen “Ny skytte” nederst på denne side